Metrohistorier!

Nu åbner Metroens cityring endelig, og hvor har vi ventet! Især har vi ventet på, hvad Nordeuropas største udgravning kan fortælle os om Københavns historie. Vi dykker ned i spritnye fortællinger om Københavns historie og fortæller om fund under asfalt, rørledninger og nu også en moderne metro.

Vi starter på Rådhuspladsen og går ned til Marmorkirken. Undervejs besøger vi metrostationerne. Vi stopper ved legendariske Hviids Vinstue, hvor vi lige sidder ned et øjeblik og får en øl sammen, inden turen fortsætter over Kongens Nytorv, Nyhavn og ned til Marmorkirken.

Herefter kører vi tilbage til Rådhuspladsen, for selvfølgelig skal vi da også prøvekøre metroen og se de nye stationer under jorden. Så husk rejsekortet.

Praktiske informationer

Underviser: Mette Thornval
Hvornår: 3. oktober kl 17.00 – 20.00
Startsted: Rådhuspladsen ved Dragespringvandet
Slutsted: Rådhuspladsen (vi kører tilbage fra Marmorkirken til Rådhuspladsen)
Pris: 200,- DKK (inkl en øl eller sodavand, men ekskl metrobillet til returturen)

TILMELD