Festligt, folkeligt og fornøjeligt!
11/04

Tags

Relaterede indlæg

Del på

Festligt, folkeligt og fornøjeligt!

Frederiksberg er helt sin egen – en grøn oase, der trods  Københavns vokseværk har formået at holde fast i at være en selvstændig bydel med eget rådhus og byvåben. Kom med på en spadseretur ned af de brede alleer og få historien bag bydelen. Udtrykket festlig, folkelig og fornøjelig stammer fra Frederiksberg og bydelen har tiltrukket mennesker til spas og underholdning gennem årtier.  Vi begynder ved Rådhuset hvor vi får en lille introduktion til Frederiksbergs historie med kongelige landsteder, falkonergårde og forarmede bønder.  Derefter går vi ned langs Pile Allé og stopper ved Riddersalen og morskabsmuseet Alhambra, hvor vi ved statuen af Dirch Passer, hører om Kellerdirk Bros, der introducerer crazykomikken i dansk revy.

I Frederiksberg have hører vi om kongernes passion for haver og damer og afslører hvilket kendt par, der hyggede sig i smug på Frederiksberg slots spa.

På Frederiksberg Allé slår vi et smut om den enestående ottekantede kirke, hvor bl.a Oehlenschläger og Kaj Norman Andersen ligger begravet. Hør også om romantikkens indtog i Danmark og den passionerede kærlighedshistorie mellem Sophie Ørsted og Jens Bagge.

Vi fortsætter ned gennem teatergaden og får historierne om satire, Lommerpiger og Liva Weel – en af dansk revys største, strålende stjerner og den ukronede dronning af mellemkrigstidens København. Kom til en festlig og hæsblæsende byvandring på Frederiksberg – det blir’ festligt folkeligt og fornøjeligt!

Byvandringen slutter af med en flæskestegssandwich og en drikkevare på Allégade 10. Vi hører imens en minikoncert med Liva Weel sange.

Praktisk information og tilmelding

Underviser: Sara Sejergaard
Pris: 380 DKK (inkl. mad, en drikkevare samt minikoncert )
Start: Frederiksberg Rådhus
Slut: Allégade 10

Tilmeld