Skal vi gå en tur i Nyhavn?

Skal vi gå en tur i Nyhavn? Er det ikke sådan vi starter med at spørge? Det betyder, at vi slentrer rundt i Nyhavn, kigger på skibe, kigger på folk, får en øl eller to. Vi hænger ud på kajen med vin fra kiosken rundt om hjørnet, vi sidder på en af de mange udendørsbarer og får Københavnerstemning, sol og sommerhygge.

Det er forbundet med hygge at gå en tur i Nyhavn. Lige meget hvilken årstid. Om sommeren er det udendørsliv og kolde øl. Om vinteren er det julemarked og gløgg. Farverige Nyhavn er indbegrebet af København. Nyhavn er også fyldt med historier. Hvert eneste af de gamle huse gemmer på hemmeligheder og menneskeskæbner. Nyhavn nr. 9 er det ældste hus er fra 1681. Nyhavn nr 4 er det mindste hus.

“Skal vi gå en tur i Nyhavn?” starter ved Mindeankeret. Vi fortæller om starten på Nyhavn, om Nyhavns arkitektur, Nyhavn under besættelsen. Vi fortæller om sømandsliv – det liv, der fandt sted på barerne og det liv, der fandt sted på sømandshjemmet Bethel.

V kigger nærmere på de enkelte huse på begge sider af Nyhavn, og I hører om nogle af de allermest interessante mennesker, der har boet i Nyhavn. Vi fortæller om mord og om spøgelser. Så er der jo ikke noget besøg i Nyhavn uden mindst et øl-stop.

Praktiske informationer og tilmelding

Hvem: Mette Thornval

Hvornår: 18. oktober kl 17.00

Hvor: Mindeankeret i Nyhavn

Hvor meget: 130,- kr (ekskl øl)

Tilmeld

 

Foto: Bjørn Thunæs