Fra vrøvl til videnskab

En byvandring om lægevidenskabens udvikling fra middelalderen til 1900.
Hør om medicinen, urterne, kirurgien, pesten, koleraen og fattigdommen i København. Hør også om nogle af de farverige mennesker, der var med, da udviklingen tog fart. Det er en fortælling om en tid, hvor tro og overtro kolliderer med viden.

Samtidig er det også en fortælling om Middelalder, Renæssance, Oplysningstid og Københavns forvandling fra fæstningsby til moderne metropol.

Turen starter ved Nørreport, hvor vi hører om den store koleraepidemi og da voldene endelig blev sløjfet. Herefter går turen ind i hjertet af Middelalderens København, forbi universitetet, hvor det første anatomiske teater var placeret. Videre ind i de fattigste kvarterer, hvor vi hører om Sankt Jørgens-gårde og om klostrene i Middelalderen.

Praktiske informationer og tilmelding

Hvem: Mette Thornval

Mødested: Nørreport hj Fiolstræde ved det lille kaffetårn

Tidspunkt: 29. november kl 19.00 – 21.00

Pris: 130,- DKK

Tilmeld