Stevns Klint – verdensarv og kold krig

Bliv vidne til et 65 millioner år gammelt drama: Stevns Klint i Kalklandet er UNESCO verdensarv, fordi den gemmer på et dramatisk kapitel af Jordens historie. Mellem kridt og kalk ligger et tyndt lag af Fiskeler, der fortæller om dengang en asteroide ramte Jorden, og dinosaurerne uddøde. Find Fiskeleret i Stevns Klint og få hele historien af en verdensarvsguide.

Forhåbentlig kan vi opleve imponerende fugletræk. Hvert år trækker millioner af fugle nemlig forbi Stevns. Frokosten ”Smag på Stevns” indtages på kanten af klinten med en betagende udsigt.

Under Den Kolde Krig var Stevnsfort en hemmelig brik i Danmarks og NATO’s forsvar. Hvis der udbrød krig, ville halvøen ligge i allerforreste frontlinje. Vi oplever fortet, som det så ud dengang, da krigen var tættest på. Hør historien på en guidet tur i de 1,7 km lange, underjordiske gange og se fortets kanoner og luftværnsbatteri med dets radarer og missiler.

Praktiske informationer og tilmelding

Hvem: Mette Thornval

Hvornår: 20. maj 2018 kl 9.00 – 17.00

Mødested: Rådhuspladsen Vester Voldgade over for Palads Hotel

Pris: 795,- DKK

Inkl. bus, entré, frokost og lokale guider

Tilmeld dig her